xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.

23. maj 2011

Dylans oversete talent for rock ’n’ roll


I anledning af Bob Dylans 70 års fødselsdag deler en række gæsteskribenter deres bedste Dylan-oplevelser. Journalist Sune Højrup Bencke har læst nok hyldester af Dylans tekstunivers. Han fremhæver i stedet et undervurderet hjørne af Bob Dylans talent – evnen til at spille saftig, svingende rock ’n’ roll. 
 
Bob Dylans betydning kan ikke overvurderes. Men jeg kan godt lide at tænke – midt i hyldesten af hans ufatteligt vidunderlige tekstunivers og storanalyserne af hans ændring af rock-, og nogle gange verdenshistorien - at man glemmer, hvad han også mestrer totalt.

Nemlig, rock'n'roll. 'Tell Me, Momma', 'Don't Ya Tell Henry', 'Tough Mama', 'New Pony' og 'Thunder On The Mountain'. Bar, benhård, bluesbaseret rock'n'roll.

Bob Dylans rock'n'roll-talent er et ubemærket, halvglemt trumfkort, der for det meste står i skyggen af de tekster, der giver hans sange liv og som altid har distanceret ham voldsomt fra de andre i flokken. Det har der altid været en slags ubalance i forholdet mellem hans tekster og musik.

Tænk eksempelvis på 'Blood On The Tracks'. Hvad fylder mest? Historien på 'Tangled Up In Blue', bitterheden og humoren i 'Idiot Wind', musikken? I min verden fylder teksterne mest. 80 procent måske. Og det er ikke, fordi jeg ikke elsker musikken på den plade – det er bare teksterne, der maser sig frem forrest. Det er først, når man hører 'Shelter From The Storm' på 'Hard Rain'livealbummet, at man forstår, at det også er en rocksang. Dér får den sang pludselig en ekstra dimension. Bob Dylan spiller sit trumfkort ud.

Man tager Bob Dylans evne til at skrive og spille saftigt, svingende rock for givet. Men at kunne det, er ikke noget man bare gør. Hvis Bob Dylan ikke kunne sin Chuck Berry, Little Richard, Animals og Stones, så tror jeg, han havde vaklet. Så havde det været en karriere på krykker.

At man netop kan glemme Bob Dylans rock'n'roll, fortæller også en anden historie om Bob Dylan, som jeg synes er fantastisk. Det er historien om mandens spændvidde. Når folk tillader sig at kritisere Bob Dylan, så føler jeg mig skoldet over hele kroppen. Jeg kan simpelthen ikke have det. Jeg kritiserer heller ikke Mozart eller Bach, bare fordi klassisk musik ikke interesserer mig.

Og når folk siger noget negativt om Bob Dylan, så er det fordi de ikke fatter spændvidden. Man behøver ikke engang at nævne gamle diskussions-travere som buh-råbene i '66, da han sked på sine ulidelige disciple, bruge betonstærke plader som 'Blood On The Tracks' og 'Desire' som bevisførelse for mandens genialitet eller citere tekstbid på tekstbid på tekstbid. Det er de kendte argumenter for, hvorfor Bob Dylan er så vigtig.

Men hvad med alt det andet? Hvad med, hvordan han tog røven på dem alle sammen, da han gik country med 'John Wesley Harding' og 'Nashville Skyline'. Country! Konform, sydstatsromantik og rednecks. Hvilken finger. Og hvad med det faktum, at Bob Dylan er den eneste, jeg kan komme i tanke om, der er lykkedes med at lave ubetingede mesterværker med mere end 30 års mellemrum. Fra 'Highway 61 Revisited' i 1965 til 'Time Out Of Mind' i 1997. Helt ærligt; det er jo fuldstændig utroligt.

Hvis jeg havde valgt at skrive, om en hvilken som helst anden del af Bob Dylans livsværk, ville jeg havde dryppet det hele med citater fra tekster. Men det her stykke handler om musik. Jeg kan ikke beskrive, hvordan det svinger, gynger eller rykker, når Bob Dylan spiller rock'n'roll. Men prøv at lave nedenstående playliste i iTunes eller noget lignende, så håber jeg, at du er med på, hvad jeg mener.

- Thunder On The Mountain (Modern Times, 2006)
- Don't Ya Tell Henry (The Basement Tapes, 1975)
- Tough Mama (Planet Waves, 1974)
- Unbelievable (Under The Red Sky, 1990)
- Isis (Desire, 1976)
- Maggie's Farm (Bringing It All Back Home, 1965)
- New Pony (Street Legal, 1978)
- Shelter From The Storm (Hard Rain, 1976)
- Lonesome Day Blues (Love and Theft, 2001)
- Silvio (Down In The Groove, 1988)
- Tell Me, Momma (Live 1966, 1998)
- Fortsæt selv listen


Sune Højrup Bencke er journalist. 

***


Ingen kommentarer: