xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.

11. jul. 2012

Lyden af forladte bygninger



Interview med Jakob Bro og Thomas Knak

Jeg havde forventet noget andet. En jazzkoncert klokken 13 en fredag formiddag på Roskilde Festival. Det lød på forhånd som en tyndt besøgt begivenhed, hvor man kunne sidde og chille med god plads omkring sig og genoprette væskebalancen med dagens første læskedrik uden at forholde sig alt for koncentreret til det, der foregik på scenen.

Men jeg skulle blive klogere. For nok er Jakob Bro jazzmusiker, og nok har hans seneste albums lagt sig i et forholdsvist traditionelt spor, men det nye projekt, han har søsat, stikker i en helt ny retning. Det er et crossover-projekt, hvor han arbejder sammen med den elektroniske komponist Thomas Knak. Og netop Thomas Knak havde han med sig på scenen denne tidlige eftermiddag. Amerikanske Thomas Morgan var også med på bas, og for at fuldende det hele blev den helt lukkede, intime Gloria-scene brugt optimalt ved hjælp af de visuals, der fulgte de nænsomt optegnede musikalske landskaber. Bjerglandskaber, forladte bygninger og andre motiver ledsagede de simple temaer og enkle harmonier og fik det hele til at kulminere i en sjældent intim Roskilde-oplevelse.

Samme dag som koncerten på Roskilde Festival udkom Bro/Knaks nye album, som i virkeligheden er et dobbeltalbum, hvor de har arbejdet hver for sig og fortolket de samme temaer.

Se trailer for albummet her:


Ideen var, at koncerten på Roskilde Festival skulle være et helt tredje værk. For første gang skulle de prøve at få de to lyduniverser til at smelte sammen og mutere til noget helt nyt.

Efter koncerten mødte jeg Bro og Knak backstage til en snak om deres nye projekt.

Tak for en stor koncert. Det var intimt og berigende. Hvorfor tror I, at det virkede så godt i de her rammer? 

TK:
Hvis jeg skal svare i forhold til det Jakob kan, så er det vel at lave noget, der er billede og stemningsskabende. Det er ikke bare hurtige ting, der kommer og går. Der er tid til at fordybe sig i det, men samtidig giver han også modtageren en let indgang til at komme til at fordybe sig. Det er jo ikke fordi det er svært fordøjeligt musik. Det hele virker så let, når man lytter til det. Nærmest irriterende let, at nogen kan stå der og få det til at lyde på den måde. Jeg tror, der er mange blandt publikum, der godt kan lide det der med, at arbejdet på en måde er gjort for dem. Sådan en festival kan jo være ret hård, hvis det hele skal være sådan noget med ”kom så Roskilde!”. Her er det legende let at lytte til det, men det betyder ikke, at det er en overfladisk oplevelse. Det åbner nogle døre ind til noget fordybelse, som jeg tror mange festivalgængere også gerne vil have med, når de er her. Det tyder det da i hvert fald på efter i dag. Det var fuldstændig overvældende for os, at der var helt fyldt op, og der stod vist endda folk i kø uden for.

JB:
Her må man også sige, at Gloria-scenen måske var det eneste sted, det kunne have fungeret så godt. Det var muligt at opbygge et intimt rum. Der var ingen, der stod og snakkede, det virkede som om, alle bare tog det ind.

Jakob, på dine forrige albums, ’Balladeering’ og ’Time’, har du haft et noget mere traditionelt udtryk. Nu går du nye veje med det her projekt. Hvorfor?   

JB:
Det er et meget bevidst valg. Jeg vil gerne prøve at se, hvad er sker, når jeg bevæger mig væk fra det andre folk mener jeg står for. De andre plader har jo – især fra pressens side – fået sådan en klar definition af at være noget stille, svævende, drømmende musik. Det er nok heller ikke en helt forkert etikette at sætte på det, men det betyder jo ikke, at det er det eneste, jeg kan og vil. Det er ikke fordi jeg flygter fra noget eller lægger noget bag mig, men jeg kan bare mærke, at jeg har lyst til at bevæge mig et nyt sted hen rent musikalsk. Vel for at finde ud af, hvad jeg ellers indeholder. Og da jeg begyndte at planlægge det her projekt, havde jeg med det samme Thomas i tankerne, fordi jeg altid har været stor fan af hans musik, og fordi han kommer fra et helt andet ståsted, som forhåbentlig kunne rykke min musik. Og det er i dén grad lykkedes.


Hvordan er det så at stå deroppe og aflevere det til pubikum? 

JB:
Det er fantastisk. Og det er også vildt på en måde. Vi har lavet to albums, et hver, men vi har ikke undervejs snakket om at skulle spille det live. Men Roskilde har tidligere vist interesse for at booke mig, og da de så hørte, at jeg lavede det her sammen med Thomas, var det fuldstændig oplagt. Det var en anderledes konstellation, der var en historie at knytte det op på. Men da det så kom i stand, skulle vi jo til at finde ud af, hvordan vi fik skabt det her, som nærmest er et tredje værk, vi bygger oven på de to andre. Det har krævet meget arbejde. Men jeg er så glad for, hvordan det spillede, da vi stod der. Hvis folk var kommet ind for at høre mig med udgangspunkt i de plader, de kendte, så har de fået sig en overraskelse. Og der skal også noget særligt til, når man spiller her, synes jeg.

Hvad håber du på, de har taget med sig videre?

JB:
Jeg håber bare, at der har boret sig nogle små stemninger og billeder ind, som de kan tænke tilbage på. Det er okay, hvis de måske ikke helt forstår, hvad det var der skete, men de har forhåbentlig fået en oplevelse ud over det sædvanlige og noget andet end det resten af festivalen kan give dem.


Hvad skal der ske den næste tid?

TK:
Vi skal ud at spille noget mere, men vi skal have fundet ud af, hvordan formen præcist skal være. I dag havde vi jo en tredje mand med, Thomas Morgan på bas, og ham har vi ikke mulighed for at flyve ind fremover, så vi skal finde en anden konstellation. På den måde var oplevelsen i dag unik, både for os der spillede og for dem, der overværede det. Sådan kommer det sandsynligvis ikke til at være igen.

JB:
Jeg oplever, at der opstår mange nye, spændende muligheder, når vi står deroppe. Der åbner sig nogle veje, vi ikke havde set, da vi hver især sad og arbejdede med vores albums. Det skal vi udnytte til at gøre liveoplevelsen til noget helt specielt. Samtidig er der jo de visuals, som Sune Blicher står bag, og som også er en vigtig del af totaloplevelsen.

TK:
Netop det at arbejde op mod de visuals har også været rigtig spændende. For det giver en masse naturlige begrænsninger. Det har dikteret nogle ting i musikken, og det kommer der tit noget spændende ud af, synes jeg.


Nu ved jeg jo, at I ikke skal meget på festival selv i denne omgang. Men hvis I nu skulle, hvad ville I så gå efter at opleve her? 

JB:
Jeg ville gerne spole tiden tilbage og høre The Cure. Det tror jeg var stort.

TK:
Så ville jeg spole tiden frem og høre Africa Hitech. Det er kæmpstort i min verden. Og så forestiller jeg mig, at også Nils Frahm kan få noget helt særligt ud af Gloria-scenen her.

***

Læs mere om Bro/Knak på http://www.jakobbro.com/

Ingen kommentarer: